Den BÆREdygtige rejse

Indledning: 

Jeg har taget udgangspunkt i min egen rejse til Nordirland, der indebar 3 uger på farten for at se en masse steder i Storbritannien. Med mig havde jeg en lille stofrygsæk. Min rygsæk var virkelig dårlig at have på ryggen. Derfor har jeg haft udgangspunkt i, hvordan man kunne lave en let stofrygsæk, der sad godt på ryggen. 

Det har samtidigt ligget mig meget på sinde, at vælge noget eleverne kan arbejde med, og stadig give deres eget udtryk.

Hvad jeg kom frem til var, at man kunne lave lette tasker ud af genbrugsmaterialer (her mest tøj), og på den måde lade ens design styre af, hvilke materialer, mønstre og former man har til rådighed. 

Formidling: 

Undervisningsforløb: 

Eleverne skal medbringe aflagt tøj og beklædningsgenstande som skal bruges i fremstillingen af deres tasker.
Eleverne må kun bruge de genbrugsmaterialer de har med til fremstillingen af deres taske, så det er materialet der danner benspænd for eleverne. 

Mål for undervisningen: 

Jeg har valgt at der i højere grad skal være fokus på elevernes designprocess i undervisningsforløbet, hvor eleverne skal ideudvikle, ideafprøve, produktrealisere og evaluere på deres arbejd.
Det er en forudsætning at eleverne har symaskine og behersker at bruge forskellige sy-teknikker.

Jeg har taget udgangspunkt i følgende læringsmål fra FFM og derefter formuleret mine egne læringsmål: 

Forenklede fælles mål:
Kompetenceområde: Design	Færdighedsmål	Vidensmål
Ideudvikling	Eleven kan skitsere eller formulere enkle ideer inden for givne rammer, herunder med digitale værktøjer	Eleven har viden om skitsers formål og struktur
Ideafprøvning	Eleven kan afprøve materialer og teknikker i konkrete sammenhænge	Eleven har viden om afprøvning af materialer og teknikker
Produktrealisering	Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg	Eleven har viden om arbejdstilrettelæggelse
Evaluering	Eleven kan præsentere eget produkt, herunder med digitale værktøjer	Eleven har viden om præsentationsformer
Læringsmål:
Kompetenceområde: Design	Færdighedsmål	Vidensmål
Ideudvikling	Jeg kan skitsere min egen taske med fokus på form og funktion	Jeg ved hvordan man laver en skitse over en taske
Ideafprøvning	Jeg kan afprøve forskellige tekstiler og sy-teknikker til at lave en taske	Jeg ved hvordan man kan afprøve materialer til at lave en taske.
Produktrealisering	Jeg kan fremstille en taske i tekstiler	Jeg ved hvordan man planlægger fremstillingen af en taske i tekstiler.
Evaluering	Jeg kan præsentere mit produkt og min arbejdsproces på TikiToki	Jeg ved hvordan man laver en præsentation over sin arbejdsprocess

Materialer: 

- Gammel genbrugstøj, bælter, knapper og tasker og hvad eleverne ellers har derhjemme de tænker kan bruges.
- Symaskiner
- Tråd
- Symaskinenåle

- Tråd
- Nåle
- Knappenåle

- Stofsakse
- Mønsterpapir
- Mapper til elevernes skitser
- Papir
- Blyanter
- Farveblyanter
- Tablets
- Telefoner eller padlets med kamera

Undervisningsaktiviteter:

1. Undervisningsgang: Ideudvikling - skitsefremstilling 

Ideudvikling fase 1: Fælles mindmap på tavlen over, hvilke slags tasker der man kan lave. 

Ideudvikling fase 2: Eleverne skal stå op omkring to borde. De har hver et stykke papir og en blyant. Eleverne får 1 min til at tegne en taske, med fokus på form og funktion. Når minuttet er gået flytter eleverne sig en gang til højre. Alle får nu en ny farve og skal tegne videre på den taske de har foran sig. Fortsætter til eleverne er tilbage på deres egen plads.
Ideudvikling fase 3: Eleverne kan nu vælge at bruge den taske der er blevet resultatet eller brug nogle ideer fra den og skal tegne en skitse af deres endelige taske.
Dokumentation: Eleverne skal tage et billede af deres taske og lave første punkt på en tidslinje i prezi

2. Undervisningsgang: Ideudvikling - planlægning af arbejdsgang og valg af materiale

Planlægning af arbejdsgang fase 1: Fremstilling af mønster:
Med udgangspunkt i elevernes skitse skal eleverne prøve at finde en opskrift i en bunke magasiner de kan bruge til at lave deres taske. Hvis de ikke kan det, kan de også prøve om de kan lave et mønster selv og formulere det.
Planlægning af arbejdsgang fase 2: Valg af materiale:
Eleverne kan når de har fundet et mønster begynde at vælge materiale til deres taske ud fra det de selv har med hjemmefra af gammelt tøj.
Planlægning af arbejdsgang fase 3: Planlægning af arbejdsgang: 

Eleverne skal med udgangspunkt i deres mønster og materiale skrive ned, hvilken rækkefølge delene skal sys sammen, og hvilket materiale de skal bruge, og hvordan de skal bruge materialet.
Dokumentation: Eleverne skal tage et billede af det materiale de har valgt, samt mønster og arbejdsplan og lægge op i deres tidslinje i prezi, med en kort kommentar omkring deres ideer til produktet. 

3. Undervisningsgang - 5. undervisningsgang: 

Eleverne er nu klar til at producere deres taske. De skal følge de retningslinjer de har lagt for sig selv, og begynde at sy deres taske. Hvis de støder i modstand fra materialerne må de vælge nye materialer, eller afprøve hvilken teknik der kan hjælpe med at gøre materialet modstandsdygtigt.
Dette tager ca. 3 arbejdsgange. 

Dokumentation: 

Eleverne skal løbende tage billeder af deres arbejdsprocess. Særligt hvis de vælger at ændre noget på deres design. De skal lægge billederne op i deres tidslinje i prezi, med kommentarer om deres erfaringer. 

6. Undervisningsgang: 

Præsentation af deres produkt: Eleverne skal vise deres tasker til resten af klassen, og fremlægge i 5 min. om deres designprocess omkring fremstillingen af deres tasker. De skal samtidigt reflektere over hvordan tasken kunne være blevet bedre:
Er deres valgt at materiale passende for deres produkt?
Giver formen den funktion de ønskede sig?
Syntes de tasken er æstetisk pæn? 

Min designprocess: 

Jeg har skitseret min designprocess i en prezi, som også kan bruges som oplæg til hvordan elevernes kan se ud. Prezi kan ses ved at følge dette link: Min designprocess

Det færdige resultat af tasken blev således: 

Åben Skole

Åben Skole:

Indledning:

Arbejdermuseet

Med udgangspunkt i arbejdet med børstenbinding har vi arbejdet videre med det gamle håndværk. På denne baggrund valgte vi at besøge Arbejdermuseet i København. Museet har bl.a. til hensigt at formidle arbejderbevægelsens virke. (https://arbejdermuseet.dk/om-os/)

I formålet med faget håndværk og design beskrives det at “Eleverne skal gennem håndværk og design opnå forståelse for materiel kultur i elevernes hverdag og i forskellige kulturer og tidsperioder.”(http://www.emu.dk/sites/default/files/H%C3%A5ndv%C3%A6rk%20og%20design%20-%20januar%202016.pdf ) I dette forløb vil vi derfor tage udgangspunkt i udviklingen af forskellige håndværksfag gennem tiden med henblik på at skabe en øget forståelse for materiel kultur.

I forløbet vil der i et vist omfang indgå en formidling af håndværksfaget i et historisk perspektiv, men det vil være oplagt at arbejde tværfagligt med emnet. Vi forestiller os, at der eksempelvis kan arbejdes mere dybdegående med arbejderbevægelsen og udviklingen fra håndværk til industrialisering i faget historie. Desuden vil man kunne tage fag som typografi og bogbinderi op i faget billedkunst.

Læringsmål:

Med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål for Håndværk og Design har vi udvalgt følgende kompetencemål:
Kompetencemål:

Håndværk og materialer: Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk

Vi har videre valgt at arbejde ud fra følgende færdigheds og vidensmål inden for arbejdsformer i faget:
Vidensmål: Eleven har viden om enkle håndværksmæssige arbejdsprocesser
Færdighedsmål: Eleven kan planlægge, beskrive og udføre enkle arbejdsprocesser

Ud fra disse formelle mål har vi valgt at have følgende læringsmål:

Læringsmål:
- Eleven har viden om gamle håndværk og deres arbejdsprocesser
- Eleven har viden om arbejdsprocessen forbundet til børstenbinding
- Eleven kan planlægge, beskrive og producere sin egen børste

Lærerens forberedelse:

• Besøg på Arbejdermuseet
• Udvidet børstenbinderoplæg (historisk kontekst samt instruktion) http://www.linaa.dk/images/idesider/lav-en-borste.pdf
• DIY videoer
• Indkøb af materialer
• Hårdt træ (f.eks. ask, bøg, eg)
• Hestehalehår/Gedehår
• Vokset hørsnor
• Trælim
• Værktøj m.m.:
• Save til udformning af børstens sål og håndtag
• Boremaskine (både søjleboremaskine og håndholdt boremaskine kan anvendes)
• Bor (3 mm og 5 mm)
• Sandpapir
• Smalt stemmejern til at lave riller til snor

Undervisningsforløb:

Introduktion

Inden besøget på Arbejdermuseet bruges et modul på, at eleverne i mindre grupper undersøger hver deres gamle håndværk, og forbereder en kort præsentation til besøget på museet. Der skal arbejdes med følgende håndværk: børstenbinder, bødker, hattemager, sadelmager, bogbinder, tobaksarbejder, karetmager, skomager. Håndværkene er valgt efter at have set de flotte og udskårede træfriser i museets festsal, der alle illustrerer gamle håndværk

.

Besøg

Eleverne præsenterer deres håndværk på relevante steder rundt omkring på museets udstillinger. Stederne er på forhånd udvalgt af læreren.  

Efterbehandling

Tilbage på skolen dykker eleverne ned i håndværket “Børstenbinding”. Læreren giver en introduktion til børstenbinding med udgangspunkt i håndværkets oprindelse, relevans og mulige materialer. Herefter gives en introduktion til fremstilling af egne børster. Denne introduktion giver mulighed for at se på forskellige børster og deres funktioner (evt. med udgangspunkt i de børster eleverne så på museet). Herefter skal eleverne skal i gang med at fremstille en børste, og kan undervejs følge DIYs, hvis de har brug for at se dele af processen igen.  

Efterfølgende kan der evt. arbejdes videre med andre håndværk og evt. i andre fag f.eks. bogbinderi i billedkunst. Min Børsteproduktion:

Jeg fandt en skabelon på en klædesbørste som jeg brugte til at skære og bore børstefundamentet. Jeg valgte min børste skulle være blød, så jeg har brugt lyst blødt hestehår og en vokset bomuldstråd. Jeg brugte et lille kniv til at lave banerne imellem hullerne til tråden.

 Jeg besluttede jeg ville have mit eget navn indgraveret i børsten på en måde, så man kunne genkende at det var min egen produktion.
Fordi jeg er en del af FutureClassroomLab vidste jeg, at jeg kunne låne deres lasercutter til at brænde mit navn ind i træet der skulle limes på toppen.
Mit navn skrev jeg i hånden på et stykke hvidt papir. Derefter redigerede jeg billedet i et billedredigeringsprogram, så kontrasten var klar nok for lasercutterprogrammet at læse.

Jeg besluttede at bruge et rødt stykke træ i stedet for det lyse til toppen af min børste for at den fik et andet udtryk.

Den mangler at blive poleret i voks. Billede af færdigt resultat vil blive lagt op senere.